Vigtigt nyt til alle katteejere!
Skrevet af Camilla Gammelgaard Nielsen, 1 Juni 2021

VIGTIGT NYT TIL ALLE KATTEEJERE!

Efter 1. juli 2021 kan en kat, der ikke er ID-mærket og registreret med øretatovering, mikrochip eller halsbånd, optages og formidles videre straks, uden forudgående fremlysning - både af privatpersoner og internater.

Er din kat derimod ID-mærket og registreret, har optageren eller internatet pligt til at forsøge at kontakte dig inden for 24 timer, hvorefter du har yderligere 24 timer til at hente katten hjem, med mindre andet aftales. Henter du ikke din kat inden for fristen, kan optageren beholde katten.

Det er derfor vigtigt, at du får din kat ID-mærket permanent med øremærke og/eller mikrochip og registreret.

TJEK DINE OPLYSNINGER I KATTEREGISTRENE

Er du helt sikker på, at alle dine oplysninger i katteregistrene er korrekte? Gå ind og tjek det i dag:

Dansk Katteregister: https://www.dansk-katteregister.dk/

Det Danske Katteregister: https://www.katteregister.dk/forside

Spørg endelig, hvis du vil vide mere om mærkning og registrering af din kat :)