Ormekur til kat - hvornår og hvorfor?

Ormemidler er receptpligtige, så dyrlægen skal have stillet en diagnose, før en behandling kan begyndes. Der findes flere forskellige præparater, som dyrlægen udvælger alt efter ormeart og kattens alder. Smitte med de fleste ormearter kan behandles meget effektivt. Der er dog ingen langtidseffekt af præparaterne, så katten kan derfor blive smittet med orm igen på et senere tidspunkt i sit liv.






Spoleorm i opkast



De almindeligste symptomer på at katten har orm
- Dårlig trivsel – taber sig, kedelig pels, vokser ikke optimalt, blinkhindefremfald o.li.
- Opkastninger, diarré eller forstoppelse
- Udspilet bug – især hos killinger
- Hoste.

Disse symptomer kan dog også være symptomer på mange andre lidelser end orm. Normalt vil man se orm i afføring eller opkast eller i pelsen omkring endetarmsåbningen.

Kan jeg selv eller min familie blive smittet med orm?
Menneskets indvoldsorm er ikke de samme som hundens og kattens. Det kan dog alligevel ske, at du eller en i din familie bliver smittet, men smitten giver normalt ikke anledning til sygdom. Larverne, som vi mennesker kan smittes med, vil nemlig aldrig udvikle sig til orm i menneskekroppen. Smitte sker ved kontakt med dyrets efterladenskaber. Sandkasser bør derfor tildækkes, når de ikke bliver brugt, da små børn er særligt udsatte, bl.a. fordi de putter fingrene i munden.

Killinger
Killinger smittes med spolorm via modermælken. Vi anbefaler derfor, at killinger behandles 2-3 gange med 2-3 ugers mellemrum indenfor de første 3 måneder – for eksempel når de er 6, 9 og 12 uger gamle. Det vil dog altid komme an på en individuel vurdering af den aktuelle killing, moderens ormestatus og de forhold, killingen vokser op i.

Voksne katte
Katte, der udelukkende lever deres liv som ”indekatte”, er ikke udsat for det store smittepres, hvad angår indvoldsorm, men da de fleste katte her på Bornholm også har adgang til at færdes frit udenfor, vil de fleste katteejere opleve, at deres kat får indvoldsorm en gang imellem. Der vil i langt de fleste tilfælde være tale om spolorm eller bændelorm. Tag gerne ormen med i en plasticpose eller lignende, så hjælper vi dig med at afgøre hvilken type orm, der er tale om. Drægtige og diegivende katte bør også ofte behandles – spørg dyrlægen til råds.





Sådan kan bændelorm se ud – det er ofte kun et enkelt led, man ser sidde ved endetarmsåbningen eller i pelsen.





Se også ”gødningsprøver” under ”laboratorieundersøgelser”.

Udskriv siden