Behandling af personoplysninger hos Aakirkeby Dyreklinik I/S 1

DENNE INFORMATION ER TIL KUNDER (Side 1 ud af 3)

Behandling af personoplysninger hos Aakirkeby Dyreklinik I/S


1. Indledende bemærkninger

1.1 Formål
1.1.1. Hos Aakirkeby Dyreklinik I/S vil vi løbende komme til elektronisk og på anden systematisk måde at behandle forskellige persondata om dig i forbindelse med, at du er kunde hos os. Det er nødvendigt for, at du kan blive kunde hos os, således at vi kan behandle dine dyr. Vi er i den forbindelse forpligtet til at orientere dig om, hvilke oplysninger om dig vi indhenter, registrerer, videregiver eller i øvrigt behandler.

1.1.2. Det overordnede formål med behandlingen af dine oplysninger er at kunne foretage den administration, der er knyttet til konsultationer/behandling for dit/dine dyr, dvs. aftaleindgåelsen, behandlingsprocessens opstart, forløb og afslutning, herunder i relation til ydelser mv., du har ret til, samt de forpligtelser, du er underlagt.


1.2 Dataansvar og kontraktoplysninger

1.2.1. Aakirkeby Dyreklinik I/S er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles af os, og har således i henhold til databeskyttelseslovgivningen ansvaret for, at dine personoplysninger behandles lovligt.

1.2.2. For alle de nævnte personoplysninger gælder, at de behandles i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, databeskyttelseslovgivningen samt evt. øvrig lovgivning sætter herfor.

1.2.3. Dette indebærer bl.a., at du til enhver tid kan rette henvendelse til Aakirkeby Dyreklinik I/S, Almindingsvej 2 B, 3720 Aakirkeby, tlf. 5697 4962, e-mail bornvet@vetnet.dk, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre dine rettigheder gældende i henhold til databeskyttelseslovgivningen.


2. Behandling af persondata

2.1 Kundekartotek

2.1.1. Når du kontakter os, opretter vi en journal på dig og dit/dine dyr i vort kundekartotek (elektroniske it-system). Her registrerer vi en række forskellige personoplysninger, der som udgangspunkt stammer fra dig selv.

2.1.2. Vi registrerer bl.a. identifikationsnummer på dit/dine dyr og ejers kontaktoplysninger, herunder ejers navn, privatadresse, privat- og arbejdstelefonnummer, e-mailadresse samt cpr.nr. ved behov.
Herudover registreres løbende journaloplysninger om dit/dine dyr. Endelig registreres oplysninger om andre særlige forhold som fx forsikringer, aftaler om kredit, sundhedsordninger og aftaler om andre betalere.

2.1.3. Oplysningerne i systemet kan vi evt. samkøre med oplysninger om andre kunder, fx for at lave forskellige former for statistikker og opgørelser til intern brug samt ved påkrav fra offentlige myndigheder.

2.1.4. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.2 Røntgen- og scanningsbilleder

2.2.1. Når der tages røntgen- og scanningsbilleder, registrerer vi i den forbindelse dit navn samt identifikationsoplysninger om dit/dine dyr.

2.2.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b.

2.3 Ordinering, indberetning samt fortegnelser over receptpligtige lægemidler

2.3.1. Veterinære recepter indeholder dine personoplysninger som dit navn og adresse. Det er fastsat ved lov, hvilke oplysninger, herunder personoplysninger, en veterinær recept skal indeholde for, at et apotek må godkende den udstedte veterinære recept, og du som kunde kan få udleveret den ordinerede medicin til dit/dine dyr. Veterinære recepter er hjemlet i bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler.

2.3.2. Har du indgået aftale med Aakirkeby Dyreklinik I/S om, at vi er din besætningsdyrlæge, da vil der ske indberetning af persondata på dig samt identifikationsoplysninger på dine dyr til Dyrlægeregistret VetReg i Fødevarestyrelsen. Det er hjemlet ved lov*, at sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg, svin og mink, der er indgået mellem dig og Aakirkeby Dyreklinik I/S, skal indberettes i Dyrlægeregistret VetReg i Fødevarestyrelsen.
*) Lovhjemlen er bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme.

2.3.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra c).


2.4 E-mails

2.4.1 Vi logger centralt de e-mails, der bliver sendt fra dig til Aakirkeby Dyreklinik I/S og sendt fra Aakirkeby Dyreklinik I/S til dig. Det vil sige, at vi registrerer, hvem e-mailen er fra, at den er sendt til eller fra dig, hvornår e-mailen er sent og modtaget. Indholdet af de e-mails, som du modtager og sender til Aakirkeby Dyreklinik I/S, vil som udgangspunkt blive journaliseret på dit/dine dyrs elektroniske journal.

2.4.2. Som kunde hos Aakirkeby Dyreklinik I/S vil du – hvis du samtykker dertil – modtage remindere på behandlinger, som er aftalt, eller behandlinger, der bør gentages inden for en fastsat dato som fx revaccination.

2.4.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.5 Kalendersystem

2.5.1. I vores elektroniske kalender registrerer vi de aftaler, vi har med kunden. Vi anfører i den forbindelse dit navn og eventuelt identifikationsoplysninger på dit/dine dyr.

2.5.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.6 Laboratorieprøver samt -svar

2.6.1. Såfremt der udtages prøver på dit/dine dyr, laves biokemi eller andre undersøgelser på blod samt parasitundersøgelser på fæces, vil Aakirkeby Dyreklinik I/S selv kunne dyrke/udrede svar på nogle af prøverne. Såfremt Aakirkeby Dyreklinik I/S ikke har udstyret til at udrede prøvesvaret på en udtaget prøve, vil prøven blive sendt til eksternt laboratorium i Danmark, EU/EØS lande samt eventuelt lande uden for EU/EØS. Når prøven sendes, og svar herpå modtages, vil denne indeholde personoplysninger på dig, som dit navn samt identifikationsnummer på din/dine dyr.  Dine personoplysninger vil blive behandlet, jf. denne skrivelses pkt. 3.2.

2.6.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

- Fortsættes på
   "Behandling af personoplysninger hos Aakirkeby Dyreklinik I/S 2" (Side 2 ud af 3 sider)

Udskriv siden