Uønsket drægtighed


Tævehunde kommer normalt i løbetid 2 gange årligt. Det er nødvendigt, at man som ejer har hunden under skærpet opsyn i disse perioder (typisk a’ 3 ugers varighed) og kun lufter den i snor.

Er det et stort problem at holde hunden adskilt fra andre hunde i disse perioder, er vores anbefaling, at man får sin tævehund steriliseret – se også ”Sterilisation eller hormonbehandling” og ”Sterilisation hund”.

Er uheldet alligevel ude – hun har måske været stukket af - hvad gør man så?


Fra omkring 21. dagen er det muligt ved scanning at afgøre om hun er drægtig. Hvis hun er drægtig, og man ikke ønsker hvalpene, er der 2 muligheder – at få tæven steriliseret (fostrene fjernes sammen med livmoderen) eller at fremprovokere en abort ved at give en indsprøjtning 2 dage i træk. Kontakt dyrlægen for yderligere oplysninger.

Udskriv siden