”Falsk drægtighed”

Nogle tæver begynder at opføre sig højst besynderligt et par måneder efter løbetiden. Man kan se symptomer som:
- Øget appetit eller ingen appetit
- Øget bugomfang
- Redebygning
- Skraben
- Uro
- Forstørrede mælkekirtler og evt. mælkeproduktion
- Ændret adfærd

Symptomerne starter typisk omkring det tidspunkt, hvor tæven ville have født, hvis hun var drægtig, og kan fortsætte i flere uger. En hormonel ubalance hos tæven får hende til at tro, at hun er drægtig. Når først tæven én gang har været falsk drægtig, vil det typisk blive et tilbagevendende og tiltagende problem, som kan blive til stor gene for både hund og ejer.

Den bedste løsning vil ofte være at få tæven steriliseret, hvorved problemet løses én gang for alle. Alternativt må man vente til det går over af sig selv, eller man kan afbryde den falske drægtighed med medicin. Kontakt dyrlægen for yderligere oplysninger.

Udskriv siden