Laboratorieundersøgelser hest

I laboratoriet analyserer vi de prøver, som vi udtager fra dyrene. Det er ofte af stor betydning for at stille en præcis diagnose. De fleste undersøgelser laver vi selv på klinikkens laboratorium, og så har vi resultatet samme eller næste dag. De analyser, der kræver specialudstyr, indsender vi til relevante eksterne laboratorier, og så har vi typisk et svar efter 1-2 uger.


Vi laver undersøgelser på
- Blod
- Urin
- Gødning
- Hud / hår / skæl
- Svaberprøver fra livmoder, næsehule, mm.

Blodprøver
Analyse af blodprøver er et vigtigt redskab til at stille diagnoser.
Blodprøven tages normalt i halsen på heste. Prøven analyseres ved hjælp af forskellige maskiner (VetTester og QBCV), hvorved vi får et indblik i, hvordan dyrets organer fungerer. Muskelværdierne siger noget om dyrets træningssituation, og en optælling af blodets indhold af røde og hvide blodlegemer mm. afslører en eventuel infektionstilstand eller blodmangel.

Urinprøver
Urinprøver undersøges for indhold af blod, celler, krystaller, vægtfylde, pH, protein m.m.

Gødningsprøver
Indvoldsorm er et hyppigt tilbagevendende problem hos heste. Da der er konstateret tilfælde af resistens (modstandsdygtighed) overfor alle de ormemidler, der findes til heste i dag, er vi meget opmærksomme på kun at behandle, når der er et reelt behov for det, og at vælge den rigtige type ormekur til det enkelte individ.



Medmindre man har set orm, der tydeligt kan identificeres, skal man derfor altid aflevere en frisk gødningsprøve på klinikken til undersøgelse, hvis man mener, at ens dyr har behov for en ormekur.









Spolorm fundet i hestepære








Ved den såkaldte McMaster metode undersøges gødningen under mikroskop for ”ormeæg” – det bestemmes hvilken type parasit, der er tale om, og man tæller hvor mange æg, der er pr. gram gødning (forkortes EPG).






Nu kan det afgøres, hvorvidt dyret har behov for ormekur og i givet fald hvilken type, der vil være effektiv.















Strongylideæg i mikroskop












Hud – hår – skæl
Ved hud- og/eller pelsproblemer kan det blive aktuelt at tage en prøve, for at stille en diagnose. Det kan være:
- Kæmning med lusekam
- Tapepræparat
- Hårprøve
- Skrab
- Biopsi
- Dyrkning

Ved den type problemer leder man først og fremmest efter parasitter der lever på huden, så som lus. Disse parasitter eller deres æg eller ekskrementer kan man normalt ”fange” med lusekammen eller et stykke klart tape, hvorefter de artsbestemmes under mikroskopet.

Det er straks sværere med de parasitter, der lever i huden, så som skabmider.
Her tager man prøver fra de berørte områder med en skalpel, hvormed man skraber det øverste lag hud af og mikroskoperer det.

Hvor der ikke findes tegn på parasitter, kan det blive aktuelt at tage en prøve af hår og skæl. Prøven mikroskoperes, og man kan dyrke for svampe (f.eks. ringorm, der slet ikke er en orm men en svampesygdom) eller bakterier. Man kan også tage en biopsi – her skæres et lille stykke hud ud, som sendes til undersøgelse på eksternt laboratorium, dette gøres selvfølgelig i bedøvelse.

Sekreter
Ved gentagne tilfælde af infektioner i bør, hud eller lignende, kan der være tale om resistente bakteriekulturer. Her kan det være meget gavnligt at lave en såkaldt resistensundersøgelse, hvor man tager en prøve af sekretet og opformerer bakterierne på en agarplade.

Bakterierne artsbestemmes hvorefter man undersøger hvilke antibiotika, der har effekt overfor den givne bakterieflora. Herefter kan man behandle dyret med et præparat, som vil være virkningsfuldt overfor problemet.


Agarplader i varmeskab til dyrkning og resistensbestemmelse af bakterier

Udskriv siden