Hvilke orm har hesten?

"STRONGYLIDER":

”Strongylider” er en fællesbetegnelse der bruges om den gruppe af orm hos heste, hvis æg kan tælles ved en almindelig gødningsundersøgelse. Denne gruppe dækker over små strongylider, store strongylider (blodorm – se nedenfor) og trådorm. Heste der udskiller mere end 200 EPG strongylider (Egs per gram = Strongylideæg pr. gram hestepære) gives ormekur.

Små strongylider - Cyatostomer:

Disse orm findes hos stort set alle heste og bidrager med størstedelen af de æg, vi finder ved vores ægtællinger. Der er stor forskel på, hvor god den enkelte hest er til at undgå og modstå smitten, derfor kan der være stor forskel på, hvor mange orm den enkelte hest har. Æg fra voksne orm forlader hesten via afføringen. Ved passende varme og fugtighed klækker æggene på mindre end en uge. Larverne spredes i omgivelserne og optages primært af den græssende hest.

Store strongylider – Blodorm:

Blodorm er i familie med de små strongylider men væsentlig farligere, selv når der kun er få til stede. Blodormens larver gennemborer tarmvæggen og vandrer gennem de nærliggende blodkar, hvor de kan lave små blodpropper. Blodpropperne påvirker tarmen, og kan give diarré og alvorlig kolik. Det kan derfor være en god ide at finde ud af, om ormen findes i besætningen. Det er ikke muligt at skelne mellem æggene fra de forskellige strongylider. Vil man undersøge om man har blodorm i sin besætning, skal man lave en larvedyrkning. Det er en undersøgelse vi får lavet på et eksternt laboratorie. Ønsker du at få undersøgt hesten/heste specifikt for blodorm, skal du derfor ringe i forvejen og aftale nærmere.

TRÅDORM/FØLORM:

Trådorm kaldes også for følorm, da den normalt kun er et problem hos føl. I 4-6 måneders alderen udvikles som oftest immunitet. Men avlshoppen kan overføre trådormens larver til føllet under drægtigheden og via modermælken. Hoppen kan også udskille trådormens æg til føllets omgivelser – boksmiljø og fold – hvor æggene klækkes og larverne kan komme ind i føllet gennem huden. Føl med en voldsom trådormeinfektion bliver svage og får diarré.

SPOLORM:

Spolorm ses oftest hos de helt unge heste op til 3-4 års alderen. Spolorm formerer sig meget hurtigt og kan nemt nå et antal, hvor de er skadelige for hesten. Ormene er op til 50 cm lange og har ca. samme tykkelse som en blyant. Efter ormekur skal hesten udskille de døde orm, og det kan give anledning til forstoppelse – især hos føl. I de første larvestadier vandrer spolorm desuden gennem hestens lunger og lever, hvor de kan resultere i en betændelsestilstand. Ved den almindelige gødningsundersøgelse undersøges også for spolorme æg. Da spolormen som nævnt er en orm, der formerer sig meget hurtigt, og som kan være skadelig for de unge dyr at huse, tages der særlige forholdsregler i behandlingen, hvis der findes spolorm ved gødningsundersøgelsen.

HALEORM:

Haleorm lever i hestens tarm. Hunnerne bevæger sig hen til hestens endetarmsåbning, hvor den afsætter sine æg, hvilket resulterer i kraftig kløe. Haleormens æg findes også ved vores standardundersøgelser.

BÆNDELORM:

Bændelorm lever i tarmen. Bændelormens led og æg afsættes med gødningen. Hvis de fri æg ædes af pansermider på folden, kan de smitte tilbage, når den græssende hest også kommer til at spise pansermiderne. Seneste forskning på området konkluderer, at hesten sjældent får symptomer af at have bændelorm. Æg fra bændelorm ses også af og til ved de rutinemæssige undersøgelser, men vil man have undersøgt sine heste specifikt for bændelorm, kræver det en speciel gødningsundersøgelse. I sådanne tilfælde sender vi gødningsprøverne over til et eksternt laboratorie. Ring i forvejen og aftal nærmere, hvis du ønsker en sådan undersøgelse.

BREMSELARVER:

Bremsen er faktisk ikke en orm men et insekt – en flue. Da dens livscyklus har lighedspunkter med hestens orm, og de ormemidler man benytter rutinemæssigt også virker mod bremselarver, har vi alligevel valgt at nævne den her. Fluen lægger sine gule klæbrige æg i hestens pels – især på benene. Her udløser de en kløe, som får hesten til at slikke dem i sig. Larverne vandrer ned i mavesækken hvor de overvintrer siddende fast i mavesækkens væg. Om foråret forlader de hesten via afføringen som tykke, røde, ca. 2 cm lange larver. Larverne borer sig ned i jorden, hvor de forpupper sig og senere bliver til nye bremser. Undersøgelser viser, at disse larver kun yderst sjældent giver anledning til problemer – hvis hesten er symptomfri vil man derfor normalt ikke vælge at behandle heste, der kun har bremselarver i gødningen.

Udskriv siden