Laboratorieundersøgelser hund

I laboratoriet analyserer vi de prøver, som vi udtager fra dyrene. Det er ofte af stor betydning, for at stille en præcis diagnose. De fleste undersøgelser laver vi selv i klinikkens laboratorium. Resultatet har vi normalt samme eller næste dag. De analyser, der kræver specialudstyr på området, indsender vi til relevante eksterne laboratorier, og så har vi typisk et svar efter 1-2 uger.


Vi laver undersøgelser på:
- Blod
- Mælk
- Urin
- Fæces (gødningssprøver)
- Hud / hår / skæl
- Øresekret
- Andet sekret

Blodprøver

Analyse af blodprøver er et vigtigt redskab til at stille diagnoser. Blodprøven tages typisk i et forben hos hund. Hvis hunden er meget usamarbejdsvillig, kan det blive nødvendigt med beroligelse, men det er normalt ikke nødvendigt. Prøven analyseres ved hjælp af forskellige maskiner (Idexx LacerCyte Dx og Catalyst One), hvorved vi får et indblik i hvordan hundens organer fungerer. En optælling af blodets indhold af røde og hvide blodlegemer m.m. afslører en eventuel infektionstilstand eller blodmangel.

Urinprøver

Urinprøver undersøges for indhold af blod, celler, protein, krystaller, vægtfylde, pH m.m.

Urin undersøges hyppigst i forbindelse med mistanke om urinvejsinfektioner eller urinvejssten samt ved øget tørst eller inkontinens.

Struvitkrystaller i urinprøve fra hund – under mikroskop













Opsamling af urinprøve

Det er ofte en fordel, at der medbringes en urinprøve fra dyret ved besøget hos dyrlægen – det ideelle er en prøve af morgenurin. Hos hund er det normalt forholdsvis nemt at opsamle en urinprøve – man lufter hunden i snor et uforstyrret sted, medbringende en passende beholder til opsamling af urin - f.eks. et éngangskrus eller en lille, ren skål med lave kanter, der er vasket af i kogende vand). Når hunden lægger an til at tisse, fører man forsigtigt beholderen ind i strålen, og opsamler ca. en halv dl urin (mindre kan også gøre det). Ofte vil hunden afbryde sit forehavende de første gange, fordi den undrer sig over hvad der foregår, men er man vedholdende, vil det normalt lykkes efter nogle forsøg.

Urinprøven ønskes så frisk som muligt – dvs. helst fra samme dag, og opbevares ved stuetemperatur (ikke i køleskab).

Gødningsprøver

Indvoldsorm er normalt ikke noget vi ser hos voksne hunde, der er korrekt ormebehandlet som hvalpe.


Medmindre man har set orm, der tydeligt kan identificeres, skal man derfor altid aflevere en frisk gødningsprøve på klinikken til undersøgelse, hvis man alligevel mener at ens voksne hund har behov for en ormekur. Så undersøger vi gødningsprøven samme dag, og det afklares om der er behov for ormekur og i givet fald hvilken type.




En undtagelse herfor er hvalpe, som altid bør behandles mindst 2 gange som små, da de erfaringsmæssigt altid har orm, som de får fra deres mor under drægtigheden og via modermælken.

Desuden må dyr der skal rejse til Norge få bændelormekur, uden at der er fundet orm.

Hud – hår – skæl
Ved hud- og/eller pelsproblemer kan det blive aktuelt at tage en prøve for at stille en diagnose.

Det kan være:

- Kæmning med lusekam
- Tapepræparat
- Hårprøve
- Skrab
- Biopsi
- Dyrkning

Ved denne type problemer leder man først og fremmest efter parasitter, der lever på huden, så som:

- Lopper
- Lus
- Rovmider

Disse parasitter eller henholdsvis deres æg eller ekskrementer kan man normalt ”fange” med lusekammen eller et stykke klart tape, hvorefter de artsbestemmes under mikroskopet. Det er straks sværere med de parasitter der lever nede i huden, så som:

- Hårsækmider
- Skabmider

Her tager man prøver fra de berørte områder med en skalpel, hvormed man skraber det øverste lag hud af og mikroskoperer det.


Skabmideæg set i mikroskop
















Hvor der ikke findes tegn på parasitter, kan det blive aktuelt at tage en prøve af hår og skæl. Prøven mikroskoperes, og man kan dyrke for svamp (f.eks. ringorm, som slet ikke er en orm men en svampesygdom) eller bakterier. Man kan også tage en biopsi – her skæres et lille stykke hud ud, som sendes til undersøgelse på et eksternt laboratorium, dette gøres selvfølgelig i bedøvelse.

Sekreter

Ved gentagne tilfælde af infektioner i ører, blære, hud eller lignende kan der være tale om resistente bakteriekulturer. Her kan det være meget gavnligt at lave en såkaldt resistensundersøgelse, hvor man tager en prøve af sekretet og dyrker bakterierne. Bakterierne artsbestemmes, hvorefter man undersøger hvilke antibiotika der har effekt overfor den givne bakterieflora. Herefter kan man behandle dyret med et præparat, som man ved vil være virksomt overfor problemet.

Resistensundersøgelse                       Agarplade i varmeskab

Udskriv siden