Laboratorieundersøgelser kat

I laboratoriet analyserer vi de prøver, som vi udtager fra dyrene. Det er ofte af stor betydning, for at stille en præcis diagnose. De fleste undersøgelser laver vi selv i klinikkens laboratorium. Resultatet har vi normalt samme eller næste dag. De analyser, der kræver specialudstyr på området, indsender vi til relevante eksterne laboratorier, og så har vi typisk et svar efter 1-2 uger.


Vi laver undersøgelser på:
- Blod
- Mælk
- Urin
- Fæces (gødningssprøver)
- Hud / hår / skæl
- Øresekret
- Andet sekret

Blodprøver


Analyse af blodprøver er et vigtigt redskab til at stille diagnoser. Blodprøven tages typisk i et forben hos kat. Hvis katten er meget usamarbejdsvillig, kan det blive nødvendigt med beroligelse, men det er normalt ikke nødvendigt.



Prøven analyseres ved hjælp af forskellige maskiner (Idexx LacerCyte og Catalyst One), hvorved vi får et indblik i hvordan dyrets organer fungerer. En optælling af blodets indhold af røde og hvide blodlegemer m.m. afslører en eventuel infektionstilstand eller blodmangel.

Hos kat er det også ofte aktuelt at undersøge for katteaids og –leukæmi – se særskilt side.

Urinprøver
Urinprøver undersøges for indhold af blod, celler, protein, krystaller, vægtfylde, pH m.m.

Urin undersøges hyppigst i forbindelse med mistanke om urinvejsinfektioner eller urinvejssten samt ved øget tørst eller inkontinens.

Struvitkrystaller i urinprøve – under mikroskop













Opsamling af urinprøve
Det er ofte en fordel, at der medbringes en urinprøve fra dyret ved besøget hos dyrlægen – det ideelle er en prøve af morgenurin.




Her anbefaler vi, at man investerer i en lille pose ”Catrine Perlegrus” eller "Kit4Cat" (Kan købes på klinikken), som man hælder i en grundigt rengjort og skoldet, tom kattebakke.













Katten installeres i et aflukket rum sammen med kattebakken, f.eks. natten over, indtil den har tisset i bakken. Det særlige ved ”Catrine Perlegrus” og "Kit4Cat" er, at det i modsætning til almindeligt kattegrus ikke absorberer urinen, som nu kan suges op med pipetten og overføres til det lille plastikrør (begge dele ligger nede i posen med perlegrus), der medbringes til konsultationen med dyrlægen.










Urinprøven ønskes så frisk som muligt – dvs. helst fra samme dag, og opbevares ved stuetemperatur (ikke i køleskab).

Gødningsprøver
Indvoldsorm er ofte et tilbagevendende problem hos katte. Har du set tegn på orm hos din kat, henvender du dig på klinikken, så hjælper vi dig med at finde den korrekte behandling.





En undtagelse herfor er drægtige katte og killinger som bør behandles særskilt, da der aktiveres spolorm i den drægtige kat under drægtigheden, som hun giver videre til killingerne via modermælken.






Hud – hår – skæl
Ved hud- og/eller pelsproblemer kan det blive aktuelt at tage en prøve for at stille en diagnose.

Det kan være:
- Kæmning med lusekam
- Tapepræparat
- Hårprøve
- Skrab
- Biopsi
- Dyrkning

Ved denne type problemer leder man først og fremmest efter parasitter, der lever på huden, så som:
- Lopper
- Lus
- Rovmider

Disse parasitter eller henholdsvis deres æg eller ekskrementer kan man normalt ”fange” med lusekammen eller et stykke klart tape, hvorefter de artsbestemmes under mikroskopet. Det er straks sværere med de parasitter der lever nede i huden, så som:
- Hårsækmider
- Skabmider

Her tager man prøver fra de berørte områder med en skalpel, hvormed man skraber det øverste lag hud af og mikroskoperer det.


Skabmideæg set i mikroskop
















Hvor der ikke findes tegn på parasitter, kan det blive aktuelt at tage en prøve af hår og skæl. Prøven mikroskoperes, og man kan dyrke for svamp (f.eks. ringorm, som slet ikke er en orm men en svampesygdom) eller bakterier. Man kan også tage en biopsi – her skæres et lille stykke hud ud, som sendes til undersøgelse på et eksternt laboratorium, dette gøres selvfølgelig i bedøvelse.

Sekreter
Ved gentagne tilfælde af infektioner i ører, blære, hud eller lignende kan der være tale om resistente bakteriekulturer. Her kan det være meget gavnligt at lave en såkaldt resistensundersøgelse, hvor man tager en prøve af sekretet og dyrker bakterierne. Bakterierne artsbestemmes, hvorefter man undersøger hvilke antibiotika der har effekt overfor den givne bakterieflora. Herefter kan man behandle dyret med det præparat, som man ved vil virksomt overfor problemet.

Resistensundersøgelse                       Agarplade i varmeskab

Udskriv siden