hund, kat og fritte med på rejse
Skal du rejse med din hund eller kat, er der en række krav der skal være opfyldt. Er du i tvivl om hvilke regler der gælder for det land du skal rejse til, kan du finde information hos Fødevarestyrelsen.
En hund, kat eller fritte der rejser mellem lande i Europa, skal have et gyldigt EU-selskabsdyrspas. Er dyret importeret fra et ikke-EU land, udstedes EU-passet i det land dyret er importeret til, hvis det fremadrettet skal kunne rejse.
Dyret skal være chipmærket med en læselig chip. Katte med let læselig øretatovering, der er anbragt inden 3. juli 2011 kan undtages
- En vaccination mod rabies kan tidligst foretages når dyret er fyldt 12 uger (84 dage)
- Rabiesvaccinen er gyldig 21 dage efter injektion (en hund kan derfor TIDLIST være rejseklar når den er fyldt 15 uger)
- Rabiesvaccinens gyldighed afhænger af producenten, og varierer i hovedregel fra 1-3 år
Nogle lande kræver ormekur inden indførsel. Denne skal gives og attesteres af en dyrlæge, typisk 1-5 døgn før indrejse i det pågældende land. Dette gælder bl.a.
- Norge
- Finland
- Storbritannien
Nogle lande kræver af indrejse anmeldes. Dette gælder blandt andet for Sverige, hvor indrejse meldes til tullverkat
Ved tvivlsspørgsmål vedrørende rejse med dyr til eller igennem et land, kan Fødevarestyrelsen være behjælpelig.