• Home
  • Operation og bedøvelse

Operation og bedøvelse

png
Information

forud for bedøvelse

For at gøre bedøvelsen så sikker som muligt er det vigtigt, at dit dyr er fastende inden operationen.

Hunde og katte

Hunde og katte skal faste i 6 timer før den planlagte bedøvelse. Det betyder, at de ikke må få foder i de sidste 6 timer inden mødetidspunktet.

De må gerne have fri adgang til vand helt frem til indleveringen på klinikken.

Faste reducerer risikoen for, at maveindhold kommer op under bedøvelsen og eventuelt kommer ned i lungerne, hvilket kan medføre alvorlige komplikationer.

Kaniner

Kaniner må ikke faste før bedøvelse eller operation. Kaniners fordøjelsessystem skal være i gang hele tiden, og faste kan medføre alvorlige helbredsmæssige problemer.

Kaninen skal derfor have fri adgang til hø, foder og vand helt frem til indleveringen. Medbring gerne en lille portion af kaninens eget foder og hø til opholdet på klinikken, så den kan begynde at spise igen hurtigst muligt efter operationen.

Har dit dyr ved en fejl fået mad inden operationen, eller er du i tvivl om fastereglerne, beder vi dig kontakte klinikken inden du møder op.

Anæstesi (bedøvelse) indebærer altid en vis risiko – også hos raske dyr. Risikoens størrelse afhænger blandt andet af dyrets alder, race, helbredstilstand og den planlagte behandling.

For at mindske risikoen foretager vi en grundig klinisk undersøgelse inden bedøvelsen. I nogle tilfælde anbefaler vi desuden en blodprøve eller andre undersøgelser for at vurdere dyrets helbred nærmere. Under anæstesien overvåges dyret løbende af uddannet personale med fokus på blandt andet hjerterytme, vejrtrækning, iltmætning og blodtryk.

Selvom alle nødvendige forholdsregler tages, kan der i sjældne tilfælde opstå komplikationer under eller efter bedøvelsen. I meget sjældne tilfælde kan disse komplikationer være alvorlige eller livstruende.

Har du spørgsmål til bedøvelsen eller den anbefalede overvågning, er du altid velkommen til at tale med dyrlægen eller klinikkens personale.

DanishEnglish