inden dyrlægebesøget
Arealet i venteområdet er begrænset, og der kan sidde meget syge patienter, eller patienter der ikke har lyst til at hilse. Derfor er det en god ide at holde linen kort, så har du bedst muligt kontrol over din hund.
Katten transporteres som udgangspunkt bedst i et transportbur. Transportburet bør være rent. Katten kan stresses betydeligt af at skulle sidde i gammel afføring og indtørret foder.
Har du flere spørgsmål, du ønsker svar på under en konsultation, kan det være en god ide at lave en liste, så du husker dem alle. Den bedste vejledning vi kan give, foregår mens vi har dit dyr i hænderne.
Hold optegnelser over medicinforbrug, også loppe- og flåtmidler. Notér gerne med dato og produkt. Ligeledes er det en god ide at holde styr på løbetidsperioder hos tæverne, da det kan give vigtig information ved eventuel sygdom.
Især ved vaccination er det vigtigt at medbringe sundhedsbog og eventuelt pas. Vaccinationen dokumenteres heri, og begge kan indeholde vigtig information, hvis dyret er vaccineret ved anden dyrlæge tidligere.