• Home
  • Vaccinationer, kanin

Vaccinationer, kanin

png
Vaccination

af kanin

I Danmark findes jævnligt udbrud af kaninpest (myxomatose) og VHD (viral haemorrhagic disease), og begge sygdomme kan der vaccineres mod. Tag kontakt til din dyrlæge, hvis du er i tvivl om vaccinationsrelevansen for din kanin.

Kaninpest skyldes et virus, der rammer alle kaninarter. Kaninpesten er udbredt i hele verden, og i Danmark ses den hyppigst om efteråret.

 Kaninerne smitter ved direkte kontakt mellem kaniner, eller indirekte gennem foder, insekter og lignende. Sygdommen har stor dødelighed, og overlevende kaniner anbefales at blive aflivet for at undgå videre smitte.

Sygdomstegn

Fra kaninen smittes, til der vises symptomer går der typisk 3-5 dage. Symptomerne kan være øjenbetændelse, hævelser ved kropsåbninger, feber, sløvhed og manglende appetit. I akutte tilfælde dør kaninen indenfor 48 timer efter første symptom.

VHD er et calicivirus, og er udbredt i det meste af verden. VHD smitter gennem forurenede miljøer, fx græs og halm/hø, skind og kød, og smitter mellem harer og kaniner.  Virusset kan overleve op til 105 dage, og tåler mange desinfektionsmidler og nedfrysning.

Sygdommen har stor dødelighed (80-90 %), og eventuelt overlevende kaniner har oftest problemer med at få levedygtige unger.

Sygdomstegn

Fra kaninen smittes, til at der udvises symptomer er 24-72 timer. Kaninen stopper med at spise, får feber og hurtig vejrtrækning, blødninger fra kropsåbninger og dør kort efter.  Nogle kaniner når at dø, inden der udvises symptomer.

DanishEnglish